Bruger du ikke dine data, har du fuld bemanding på forkerte tidspunkter med de forkerte medarbejdere.

Så kom i gang med tal-analysen og spar penge i butikken.

Vi har haft lejlighed til at kigge ned i maskinrummet hos en landsdækkende kæde. Ikke en kæde i sko- eller tøjbranchen, men en yderst succesfuld virksomhed, som man godt vil sammenligne sig med.

En af de ting, vi kiggede på, var omsætningens fordeling på timer, dage, uger og måneder, hvor det var muligt at spore klare mønstre, der kunne bruges i andre sammenhænge.

Bl.a. var det muligt at se at tidspunktet for, hvornår kunderne begyndte at bruge af næste måneds løn, havde flyttet sig.

Før finans- og forbrugskrisen brugte kunderne af næste måneds løn 2-3 dage, før lønnen gik ind på kontoen. I dag bruger kunderne først af den nye løn den dag, hvor pengene er på kontoen. Omsætningens fordeling på dage havde altså ændret sig.

Det var også muligt tydeligt at se, hvor længe kunderne brugte af den nye løn, hvilket varede en uges tid.

Kundetælleren viste samtidig antal besøgende i butikken, antal kunder, gennemsnitskøb og antal styk pr. køb. Kæden driver også en webshop ved siden af. Gennemsnitskøbet i webshoppen viste sig at være 4 gange så højt som i den fysiske butik. Men selvfølgelig var der ikke lige så mange kunder som i kædens butikker.

Og man kunne gå langt dybere i tallene. Men pointen er, at informationerne skal bruges og bliver brugt. Mønstrene havde bl.a. haft direkte konsekvenser for personaleplanlægningen, hvor ferie, afspadsering, kursusaktivitet, leverandørbesøg m.m. var blevet droppet i ugen efter lønningsdag. Alle mand skulle være på arbejde.

Og arbejdstiderne og arbejdsplanerne var blevet justeret efter, hvornår kunderne var i butikken. Ligeledes havde man ændret på hvilken type medarbejdere, der skulle være på arbejde på bestemte tidspunkter samt på, hvilke opgaver de skulle løse.

Resultatet er en langt mere effektiv arbejdstidsplanlægning med de rigtige medarbejdere på arbejde, når kunderne er der.

For vores erfaring fra mange rådgivningssamtaler med butikkerne er fortsat, at der kan arbejdstidsplanlægges langt mere effektivt end tilfældet er i dag. Vi ser fortsat mange butikker bruge den samme arbejdsplan gennem flere år. Mange butikker bemander fuldt på tidspunkter, hvor kunderne dokumentérbart ikke er i butikken med de bedst kvalificerede medarbejdere, der så løser opgaver som kunne løses af medarbejdere til en lavere omkostning.

Det går bare ikke! Det går ikke at bemande ud fra formodning eller lade medarbejderne bemande butikken ud fra, hvornår det passer dem bedst at have fri. For det har vi faktisk set eksempler på: Medarbejderne styrede suverænt arbejdstidsplanen i butikken, men over tid havde medarbejderne mistet fokus på kunderne og planlagde efter, hvornår det passede bedst at have fri. De bedste medarbejdere gik, når kunderne kom. Men alle medarbejdere syntes godt om chefen.

Der skal altså tal på. For den økonomiske virkelighed ser anderledes ud i dag og kræver, at lønomkostningen holdes i skak, men også at lønkronerne bruges på de rigtige medarbejdere, der skal være i butikken, når kunderne er der.

Så den arbejdstidsplan, der var god for 2 år siden og som blot har været anvendt løbende, passer måske slet ikke til dagens kundemønster.

Så brug dine tal og informationer konstruktivt. Brug tid ved skrivebordet. Prøv at se efter mønstre i tallene. Gennemgå tallene med dine medarbejdere. Tag følelsen ud af beslutningen. Forklar medarbejderne om tallene og dine beslutninger. Og gennemfør ændringerne.

Det kræver ledelseskraft, men der er øget kundetilfredshed, omsætning og omkostningsbesparelser i vente.

Dele af modebranchen overtager en uskik fra film- og reklamebranchen, nemlig brugen af praktikanter, der arbejder gratis og håber på at få foden inden for.

Af Jens Birkeholm, direktør, Danmarks Skohandlerforening

Unge mennesker, der håber på en fremtid i modebranchen, tilbydes i stigende grad ulønnede praktikantstillinger, hvor der skal arbejdes igennem.

Senest har både TAP1 / Cph Kids og Danish Fashion Institute igen opslået ulønnede praktikantstillinger. Den ene stilling på fuld tid. Og det er ikke første gang.

På et tidspunkt, hvor unge gerne vil have praktikpladser, jobs og arbejdsløsheden er høj, og hvor der faktisk er et tilskud på kr. 70.000,-, hvis man uddanner en elev, er det ærgerligt og urimeligt, at man lokker unge mennesker med den type jobs.

Der er ingen grund til at modebranchen fremmer de dårlige vaner fra reklame- og filmbranchen, hvor unge mennesker i håb om et job og en karriere knokler mange timer uden at få noget som helst for det.

For hvis ikke forretningen kan løbe rundt, hvis man skal betale løn, så er der noget galt med forretningsmodellen.

Butikkerne i detailhandlen – store som små - uddanner hvert år under ordnede løn- og arbejdsforhold mange elever, der gennem rigtige, lønnede jobs får en uddannelse, de kan have glæde af både i Danmark og i udlandet.

Det ansvar burde ovenstående også tage på sig i stedet for at lokke unge mennesker med varm luft i brune papirsposer.